“meta-pixel”

Om os

Lidt om os bag Pussers popcorn

Hvorfra navnet Pussers Popcorn stammer

Vi er Peter, Vibeke og vores datter Mille på 13 år, som står bag Pussers Popcorn.

Navnet kommer sig af, at det er vores indbyrdes kælenavne til hinanden og så er det bare fedt, når folk får at vide at det faktisk er Peter der er Pusser, da han ikke just ligner proto-typen på en ”Pusser”. Og så er det et navn der bliver lagt mærke til på den sjove måde.

I 2014 sagde Peter at han egentlig godt kunne tænke sig en popcorn maskine, som vi kunne leje ud. Vi fandt vores første Retro maskine og blev straks forelsket i det fede look med de store hjul og stilrene design. Derefter gik det slag i slag, begge med fuldtidsarbejde ved siden af men vi VILLE det her og efterhånden har vi opbygget en ”maskin-park” med over 40 maskiner. Alle købt efter devisen ”ikke at låne penge for at udvide Pussers Popcorn”.

I 2018 havde vi en kort overgang Vaffelbixen men måtte sande at det ikke kunne køre rundt så vi valgte at sælge den igen. Et kort men yderst spændende eventyr med de lækreste, hjemmelavede belgiske vafler.

I juletiden sørger vores tre mandelvogne “Milles Mandler” for at komme rundt til en masse julemarkeder og firma events og spreder en skøn juleduft. Vores mandler er fra Californien og af bedste kvalitet,; heller ikke her vil vi gå på kompromis

Vi glæder os til at kunne hjælpe dig, om det er hos Pussers Popcorn eller Milles Mandler

De bedste hilsner fra Mille, Peter og Vibeke

Vores visioner

Vores vision var på sigt, at vi begge kunne leve af firmaet. Og vi arbejder faktisk begge to fuld tid i firmaet i dag. Desværre ramte der en Corona epidemi, netop som vi havde taget springet for os begge. Men med hårdt arbejde og ekstra jobs ved siden af, er det lykkes os at komme igennem. Vores ønske for Pussers Popcorn  er at give vores kunder en god oplevelse, at levere den ypperste service og ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Det synes vi egentlig er lykkes meget godt indtil videre, og vi glæder os til endnu flere fantastiske oplevelser med Pussers Popcorn.

Har du spørgsmål?

Så vil vi meget gerne hjælpe med at svare på dem. Du er meget velkommen til at ringe på

+45 53 37 45 30.